FAQ
Spørgsmål og svar
Her kan du få svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål. Er der stadig noget, som du mangler svar på, så er du altid velkommen til at tage kontakt til os.
Brugere
Hvordan virker ParkPrivate?
Folk, som har en har en parkeringsplads, de ikke bruger, kan leje den ud til dem, som har brug for en. ParkPrivate er en platform, som forbinder de to. Hvis du har brug for en p-plads, kan du gå ind i app’en og booke en plads – helt op til 2 måneder frem i tiden. Så får du en p-tilladelse på telefonen, og du kan trygt og sikkert parkere på p-pladsen.
Hvor kan jeg bruge appen?
Du kan bruge den i hele landet! Vi prøver at have så mange byer, med trængsel på p-pladserne, med som muligt. Du kan se, hvor der er oprettet p-pladser på kortet i appen.
Kan jeg bruge appen til både android og iPhone?
Ja! Vi har både en app klar til IOS og til Android.
Hvordan opretter jeg en bruger?
Du skal kun indtaste dit telefonnummer, når du logger på – også første gang. Der er ikke noget med at huske et brugernavn eller en kode – du får en kode på sms, som du skriver ind i appen. Og bare rolig, vi sender dig ikke nogen sms’er på andre tidspunkter.
Hvordan finder jeg vej til min parkeringsplads?
Vi kan vise dig vej med Google maps eller Apple maps, så du er sikker på at komme det rigtige sted hen.
Hvordan kan jeg være sikker på, at den plads, jeg har booket, ikke er optaget?
Vi booker kun en plads ud til én bruger på ethvert tidspunkt. Det vil sige, at hvis der holder en bil på pladsen, holder den der ulovligt, hvilket betyder, at ejeren kan få en kontrolafgift. Hvis det mod al forventning skulle ske, så tilbyder vi dig en anden p-plads i appen på vores regning. Hvis du hellere vil have pengene til gode i appen til en anden gang, så kan du selvfølgelig også vælge det.
Jeg skal til et arrangement om en måned, kan jeg booke en p-plads allerede nu?
Ja! Du kan booke helt op til 2 måneder frem i tiden, så du kan være helt sikker på, at du kan få en p-plads.
Hvordan kan jeg se, om en p-plads er tilmeldt ParkPrivate?
De fleste af vores pladser har enten et parkeringsskilt eller nogle stickers, som viser, at de er en del af vores netværk. Hvis du alligevel skulle være i tvivl, kan du se billeder af p-pladsen i appen.
Hvor lang tid kan jeg holde samme sted?
Du kan se i ParkPrivate appen, hvornår og hvor længe en p-plads er ledig. Du kan holde i lige så lang tid, som du har booket i appen – om det er 30 min eller 7 dage, det er helt op til dig. Du har altid mulighed for at forlænge din p-tilladelse, hvis pladsen er ledig efter din booking.
Jeg har fået en kontrolafgift - hvad gør jeg?
Vi samarbejder med Q-park, som står for at inddrive kontrolafgifterne på vores netværk. Det betyder, at du skal betale bøden direkte hos dem. Hvis du har nogen klager i forhold til den afgift, du har modtaget, skal du også kontakte Q-park direkte.
Virksomheder
Hvilket telefonnummer skal jeg bruge? Mit eget private eller min firmatelefon?
For os betyder det ikke noget – det skal bare være et telefonnummer, som I har adgang til.
Vi har allerede kontrol på vores pladser, men vi vil gerne være med - hvordan gør vi det?
Intet problem! Hvis i kontakter os, sørger vi for, at tingene kommer i orden – det skal nemlig ikke stoppe jer fra at være med.
Vi har ikke p-pladser ledige hele døgnet rundt - kan vi stadig være med?
Sagtens! I bestemmer helt selv, hvornår pladsen skal lejes ud. Det mest almindelige ville være at udleje pladserne om aftenen og i weekenden, når I alligevel ikke er på arbejde, og pladsen står tom.
Vi har nogle gange brug for vores p-plads i de tidsrum, vi lejer den ud - hvordan kan jeg være sikker på, at den er ledig?
I kan sagtens bestemme, at der skal være et bestemt antal pladser, som ikke kan lejes ud. På den måde er I sikret, at der altid er plads til jer.
Vi er en butik, som har gratis kundeparkering, mens vi har åbent - kan vi udleje vores pladser med ParkPrivate, når vi har lukket?
Ja! Vores samarbejdspartner Q-park laver skilte, som passer til jeres behov – så hvis der er bestemte tidsrum, hvor der skal være gratis parkering, er det intet problem.
Hvordan opretter jeg min virksomheds p-plads?
Vi har lavet en videoguide til, hvordan du opretter en virksomheds p-plads i ParkPrivate appen. Du er også altid velkommen til at ringe til os, så kan vi hjælpe dig i gang.
Hvordan opretter jeg fast udlejning for min p-plads?
Hvis du ønsker at udleje din p-plads altid, eller fast fx hver mandag-fredag fra 8-16, så kan du se hvordan, du gør lige her. Du er også altid velkommen til at ringe til os, så hjælper vi gerne.
Hvordan opretter jeg udlejning for bestemte datoer?
Hvis du ønsker at oprette udlejning for din p-plads nogle bestemte datoer, hvor du ikke er hjemme, så kan du se hvordan, du gør lige her. Du er også altid velkommen til at ringe til os, så hjælper vi gerne.
Udlejere
Hvad kræver det at udleje sin p-plads?
Det eneste, du skal bruge, er din smartphone, dit kontonummer og billeder af din parkeringsplads. Du logger ind med dit telefonnummer, så kan du gå ind og oprette din plads ved at tage nogle billeder og indtaste den konto, pengene skal sættes ind på. Opret udlejninger for din p-plads, når den er ledig – og så er du klar til at tjene penge!
Hvordan fungerer jeres kalender? Skal jeg udleje fast hver uge?
Vores kalender er meget fleksibel! Hver eneste dag kan være forskellig, hvis dine planer ikke er faste hver uge – det er helt op til dig selv. Du kan selvfølgelig også vælge en fast udlejning hver uge.
Prisen kan du også selv justere lige så meget, du vil – hvis der f.eks. er en koncert eller en stor fodboldkamp i nærheden, kan du nemt tilpasse prisen uden at det påvirker din normale pris. Det er smart!
Er det sikkert at leje sin p-plads ud med ParkPrivate?
Ja, det er det – vi finder kun lejere til dig på de tidspunkter, du selv ønsker. Der er derfor ingen risiko for, at din plads bliver lejet ud, uden at du ved det. Hvis der er nogen, som parkerer på din plads alligevel, har du flere muligheder end du plejer for at gøre noget ved det – du kan indrapportere det, og så vurderer vi, om det er muligt at udstede en kontrolafgift.
De oplysninger, du indtaster, bliver opbevaret sikkert og utilgængeligt for alle andre. Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan vi håndterer opbevaring af oplysninger, kan du læse vores privatlivsvilkår.
Hvad skal jeg gøre for at få et parkeringsskilt?
Du skal bare sige ja til et skilt i appen – så får du enten et skilt med posten eller, hvis du bor i bestemte postnumre, så kommer vi og sætter det op. Det er selvfølgelig helt gratis
Hvordan opretter jeg min p-plads?
Det tager ikke meget mere end et par minutter at oprette din p-plads i ParkPrivate appen. Se her hvordan du gør:
Hvordan opretter jeg fast udlejning for min p-plads?
Hvis du ønsker at udleje din p-plads altid, eller fast fx hver mandag-fredag fra 8-16, så kan du se hvordan, du gør lige her:
Hvordan opretter jeg udlejning for bestemte datoer?
Hvis du ønsker at oprette udlejning for din p-plads nogle bestemte datoer, hvor du ikke er hjemme, så kan du se hvordan, du gør lige her:
Hvordan kan jeg gøre min p-plads mere synlig?
Du kan få et gratis parkeringsskilt! Alle tilmeldte får desuden nogle stickers, som de kan hænge på deres postkasse.
Må jeg bruge min egen p-plads, hvis den ikke er optaget?
Hvis du har sat din plads til udlejning, må du desværre ikke bruge din p-plads – der kunne jo komme en lejer i sidste øjeblik, inden du når at flytte din bil . I værste fald kan du risikere at få en kontrolafgift.
Hvis ikke du har sat din p-plads til udlejning, kan du bruge den præcis, som du vil.
Kan jeg give rabat til personer, der parkerer i længere tid?
Ja det kan du! Med vores langtidsrabat kan du angive forskellige rabatsatser til personer, der parkerer minimum 6 timer, 24 timer, 1 uge og 4 uger.
Sådan opretter du langtidsrabat:
- Gå ind under “Min p-plads” og tryk på de tre prikker øverst i højre hjørne
- Vælg langtidsrabat i menuen. Bemærk at du skal have oprettet udlejning for din p-plads, før det er muligt at angive langtidsrabat.
- Nu kan du trykke på den hvide knap ud for den/de rabatter, du gerne vil aktivere for din p-plads. Træk baren for at angive hvor meget rabat du vil give til personer, der fx parkerer i minimum 6 timer på din plads. Til venstre ser du rabatsatsen og til højre kan du se prisen for at parkere fx 6 timer på din p-plads. Husk at trykke gem, når du er færdig.
Hvad hvis jeg ikke vil udleje på timebasis, men kun i længere perioder?
Så kan du angive en minimumsleje i appen. Her kan du angive, hvor lang tid en person som minimum skal booke, for at kunne holde på din p-plads.
Sådan opretter du minimumsleje:
- Gå ind under “Min p-plads” og tryk på de tre prikker øverst i højre hjørne
- Vælg minimumsleje i menuen.
- Nu kan du trække i den hvide knap for at angive en minimumslejeperiode for din p-plads. Husk at trykke gem, når du er færdig.